Tidligere Bilka-medarbejder til møde med chef
Mohamad Al Jawerheri blev opfordret til at sige op efter en diskussion på Facebook.
Det skriver Ekstra Bladet.
- Sagen er usaglig i forhold til en afskedigelse, såfremt det skulle være Dansk Supermarked, der skulle have ønsket at afskedige Mohamad. Hvis det forholder sig sådan, at han er blevet presset til at underskrive sin egen afskedigelse, fordi det ellers ville få konsekvenser for hans fremtidige arbejdsliv, så er det den pågældende medarbejder i Bilka, der har sagt sådan, som ikke er helt fin i kanten. Det tenderer afpresning eller trusler, siger advokaten Nima Nabipour fra advokat-firmaet Christiansen & Goldschmidt.
Pressechef Mads Hvitved Grand har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at ”det er klart, at hvis det er foregået, som han beskriver det, så er det ikke i tråd med, hvordan vi ønsker at bedrive ledelse eller normalt håndterer sager i virksomheden”.