Brugsens fremtid stadig usikker
Dagli' Brugsen i Uvelse har stadig ikke nok kunder.
Det kan derfor ikke udelukkes, at butikken må lukke, lyder det.
Butikken har haft underskud på flere hundredetusind kroner både i 2013 og 2014. Det ser også ud til, at der vil være et lignende underskud i 2015.
Bestyrelsen i Slangerup Brugs, der overtog Uvelse Dagli' Brugs i 2013, er derfor ved at løbe tør for tålmodighed. Et opråb for få måneder siden fik flere kunder til at købe ind i butikken. Men den stigende omsætning er ikke nok til at sikre, at butikken overlever, siger Peter Nielsen.