23948sdkhjf

BR Legetøj får ny digital fremtid

Med millioninvestering og en helt ny digital transformation vil Top-Toy markedsføre sig overfor kunderne både i butikken, på nettet og på mobiltelefonen.
Det succesfulde firma bag BR-kæden og Toys“R“Us går nu i gang med en gennemgribende it-mæssig modernisering for at være mere fleksibel over for kunder og marked.

Top-Toy ønsker at kunne arbejde intelligent med sin kundekontakt, uanset om kunden kommer i butikken, køber legetøj online eller søger information via mobiltelefonen.

En flercifret millioninvestering og samarbejde med SAP og konsulentvirksomheden KPS Consulting skal bringe virksomheden ind i en digitaliseret fremtid.

- Vi ønsker at styrke vores online tilstedeværelse og give kunderne en god oplevelse både fysisk i butikkerne og på nettet. Vi skal være med i det digitale univers, som giver så mange muligheder. Det handler om at have data om varer, kunder og kanaler til rådighed og kunne bruge dem aktivt og fleksibelt. Derfor har vi valgt at modernisere vores samlede it-installation. Vi går seriøst til værks og regner med at gå live på en ny platform om mindre end 16 måneder, siger vicepræsident IT, Kenneth Messerschmidt, fra Top-Toy, som i Norden sælger legetøj via 300 legetøjsbutikker i BR og Toys”R”Us-kæderne.

Kombinerer løsninger
Legetøjsmarkedet boomer i juletiden, og BR Legetøj har voldsomt travlt netop i øjeblikket. Top-Toy sælger årligt omkring 50 millioner stykker legetøj.

Det stiller krav om en hypereffektiv it-installation. Top-Toy har valgt SAP som platform for at få flest mulige funktioner leveret som standard og undgå unødvendig egenudvikling. Løsningen kombinerer SAP’s retail-løsning og SAP’s e-handelsplatform Hybris.

Desuden har Top-Toy allieret sig med detailhandel-specialisterne fra KPS Consulting, som i praksis skal hjælpe Top-Toy med at sætte strøm til den strategiske rejse.

Se på alle kanaler
Projektet omfatter alle omnichannel-processer fra supply chain til e-handel. Top-Toy får ny økonomistyring, planning, indkøbs-, vare- og butiksstyring, e-handelsplatform og business intelligence.

Det eksisterende egenudviklede it-system i kæden har udviklet sig meget over årene, men det kan ikke længere følge med kravene til at for eksempel at understøtte mobile kunder og give kunderne personaliserede oplevelser.

- For bedst at kunne vurdere de relevante processer og systemer startede vi med at udarbejde en ERP-strategi. Den viste os hurtigt, at SAP var det oplagte valg for Top-Toy. Kombinationen af SAP’s standardsystemer på ERP-siden og den stærke detailhandelsviden og agile implementeringsmetoder hos KPS var det bedste bud på at hjælpe os over i en strømlinet og cost effektiv omnichannel-verden, siger Kenneth Messerschmidt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079