HTH klar til at åbne på Marsvej
Den 18. december åbner HTH sin nye butik på Marsvej 13 i Paderup ved Randers.
- Den nye butik bliver indrettet, så forbrugerne får maksimal inspiration og oplever, at de kan finde et køkken, som passer hjem til dem, siger filialchef i HTH Køkkenforum i Randers, Morten Christensen.
Han forklarer, at centret vil blive indrettet således, at der vil være en række miniboliger, så kunderne kan få et indtryk af, hvordan køkkenet fungerer i en række forskellige hjem.