City2 sparer på energien
Danmarks næststørste butikscenter udskifter blandt andet lysstofrør og halogenlamper med LED-lys.
Virksomheden har vundet opgaven med at gøre City 2 mere energivenligt.
Samtidig opgraderes ventilationsanlægget.
- Vi udstyrer indkøbscentret med et befugtningsanlæg, hvor vi øger luftens fugtighed og opnår køling ad den vej. Det er en teknologi, der er kendt fra Sydeuropa. Den varme luft søger jo opad, men de nye ventilatorer er designet til at trykke varmen ned i den kolde periode, så den kommer ned, hvor folk færdes. Ved hjælp af befugtningsanlægget sikrer vi, at det bliver et behageligt indeklima, også når det er varmt udenfor. Når vi befugter luften vil fordampningsenergien trække varmen ud af luften og sikre, at der ikke bliver for varmt, siger Bent Ole Jonsen.
City 2 er med 100.000 kvadratmeter landets næststørste butikscenter, kun overgået af Field’s i København.
City2 åbnede i 1975 og er siden bygget om og udvidet flere gange. Centret omfatter i dag næsten 100.000 kvadratmeter og ca. 100 butikker. Målt på areal er det Danmarks næststørste butikscenter, kun overgået af Field’s på Amager.