Frygten for fætter-kusinefejde førte til salg af Top-Toy
Gjørup-familien, der står bag Top-Toy, frygtede opslidende familiefejder i en stadig større ejerkreds.
Valget er faldet på kapitalfonden EQT, der nu ejer 75 pct. af Top-Toy.
- Enhver virksomheds mareridt er en ejerkreds, der ikke kan træffe de beslutninger, som er i virksomhedens bedste. Det er en af de situationer, som vi ikke ville have, at Top-Toy skulle stå i, siger Peter Gjørup, indtil videre adm. direktør i Top-Toy, og et af fire børnebørn til grundlæggeren af firmaet.