Nu kan kunder designe deres egen burger
Max afprøver svensk koncept i Danmark
Kunderne bestille i forvejen deres mad via en skærm, og nu kan de altså også taste deres helt personlige ønsker til burgerens sammensætning ind.
I Sverige har ”Design selv” konceptet kørt i udvalgte restauranter og erfaringen herfra er meget positiv.
- Kunderne udtrykker stor tilfredshed med muligheden for at bestille selv og designe egne burgere. I Sverige har denne mulighed givet flere kunder og de første reaktioner fra vores restaurant i Herlev tyder på, at det også kommer til at ske i Danmark, fortæller Jesper Panduro, adm. for We Love Burgers, som driver Max restauranterne i Danmark.
Max i Danmark er en franchiseforretning af den svenske Max kæde, der er startet i 1968.
De danske restauranter ejes af virksomheden ”We love burgers A/S”.
Max har i Danmark restauranter på Gl. Torv i København og i storcentret Big i Herlev.
Max var den første konceptstyrede restaurantkæde i Danmark, som har opnået Nøglehulsmærket, og Max kompenserer 100 % for sit CO2 aftryk ved træplantning i Afrika.