23948sdkhjf

Sønderborg-center oplever fremgang

Nogle forretninger i butikscentret Borgen i Sønderborg har oplevet en 30 pct. fremgang i år.
- Det har været en rigtig god sommer, siger Pia Jørgensen, chef for dameafdelingen hos Nielsens på førstesalen i centret, til JydskeVestkysten.

Nielsens er en af de forretninger, der er oppe på en 30 pct. fremgang i år sammenlignet med 2014.

Også Skoringen har oplevet fremgang.

Det skyldes en blanding af øget optimisme blandt forbrugerne og så det, at folk i Sønderborg har taget Borgen til sig, siger Ninna Tækker, der er butikschef i Skoringen.

- Vi har god mulighed for at runde de magiske 2,5 mio. kunder i år. Det er et meget flot tal, siger centermanager Flemming Enghave.

I 2014 var 2,365 millioner kunder en tur forbi Borgen.

Borgens generelle omsætning er stigende.

Den er således steget med 6,3 pct., hvilket betyder, at den er gået fra 325 til 350 millioner kroner.

Flemming Enghave forklarer stigningen med et udbredt kendskab til Borgen, hvilket bl.a. har resulteret i, at butikscentret har fået flere tyske kunder
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109