Butik byder flygtninge velkommen til Ry
Den gamle boghandel på Klostertorv i Ry er i gang med at blive omdannet til butik og cafe.
Det skriver Midtjyllands Avis.
- Vi er så overvældede. Det vælter ind med folk, som vil hjælpe og donere, siger Lene Kjeldsen.
Hun har stået i spidsen for projektet sammen med den tidligere boghandler, Karina Boesen.
De siger, at de har startet projektet for at gøre noget ved den negative tone, som, ifølge dem, præger medierne.
Ligeledes ønsker de at give deres ny medborgere en god start i byen.
Det vil være muligt for flygtninge at kunne hente eksempelvis tøj gratis i butikken.