23948sdkhjf

Nye Coop-æg får mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"

Det er resultatet af et samarbejde mellem Coop, Dueholm og Dyrenes Beskyttelse.
I uge 38 finder man for første gang i Danmark æg, der bærer mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

Mærket vil være på Coops Dueholm Øko æg og Irmas 6 styks øko Hverdag æg.

For at få anbefalingen fra Dyrenes Beskyttelse vil Dueholm på forsøgsbasis opdrætte de hanekyllinger, der normalt sorteres fra.

Dueholm drives af ægteparret Lars og Susanne Poulsen, og de glæder sig til at komme i gang.

- Vi er glade for, at vi som de første kan tilbyde kunderne ekstra dyrevelfærd, når det gælder æg og dermed være med til at sætte endnu mere fokus på dyrevelfærden. Det er et stort arbejde, som Dueholm har kastet sig over, og det bliver spændende at se, om kunderne følger med, siger miljøchef Signe D. Frese, Coop.

Hvis det er muligt at finde en kommerciel bæredygtig løsning for hanekyllingerne - og forbrugerne tager imod det nye mærke - vil man på sigt kunne finde mærket på alle Coops økologiske æg.

De økologiske æg udgør cirka 40 procent af Coops samlede ægsalg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14