Vinderne af detailhandlens fagprøvepris er fundet
Både første-, anden- og tredjepladsen gik til piger.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby overrakte priserne til vinderne.
Anna Aviaja Hol Thyssen vandt årets førstepræmie for sit projekt med at øge salget af hudplejeprodukter til mænd i Magasin i Århus. Og det lykkedes. Salget landede i indeks 123 sammenlignet med samme periode året før.
Priskomitéen fremhæver i sin begrundelses Annas mod til at bevæge sig ud af det traditionelle kvindeunivers og gå efter mændene og på fornem pris af omsætte salgsteorier til praksis.
Andenpladsen gik til Lisa Skovby, der i den grad øgede salget af drengetøj i H&M i Nykøbing Falster ved at flytte rundt på varernes placering i butikken. Dommerkomitéen hæfter sig ved Lisa forståelse for godt købmandsskab – og i et centralt styret koncept.
Maria Augustesen vandt en tredjeplads for sit fagprøveprojekt ved Hays Shop i Magasin i Århus. Dommerne fremhæver, godt købmandsskab og god anvendelse af sociale medier – og ikke mindst resultatet, der endte med et salg i indeks 301.
Det er 17. gang, at Dansk Principialforening og Dansk Erhverv uddeler Detailhandlens fagprøvepris. Priserne blev i år uddelt den 9. september hos Dansk Erhverv på Børsen i København.