23948sdkhjf

Forbrugerombudsmanden politianmelder D:E:R

E-R har markedsført lån i en reklamefilm uden at give forbrugerne de lovpligtige kreditoplysninger på en tilstrækkelig fremtrædende måde-
D:E:R markedsførte i december 2013 lån på op til 50.000 kroner. Reklamefilmen blev vist på tv-skærme i S-togene, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

I reklamen dalede 500-kronesedler ned over skærmen efterfulgt af overskriften ”Lån op til 50.000 kroner”.

Herefter blev der skiftevis med stor skrift vist en række budskaber som fx ”Fast årlig rente fra 9,9 %” og ”SE MERE – SMS LAAN til 1919”.

De lovpligtige kreditoplysninger, som fx ÅOP og de samlede kreditomkostninger blev vist hele filmen igennem, men stod allernederst på skærmen med en meget mindre synlig lysegrå skrift på hvid baggrund.

D:E:R har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at det ikke har været hensigten at gøre markedsføringen uklar for forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at D:E:R har overtrådt markedsføringslovens § 14 a ved ikke at give kreditoplysningerne på fremtrædende måde. Der var risiko for, at forbrugerne helt kom til at overse kreditoplysningerne, når de så reklamefilmen i toget, fordi:

- Sagen er principiel. Det er første gang, vi vurderer, om en reklamefilm lever op til markedsføringslovens krav om, hvor tydeligt kreditoplysninger skal gives. I denne sag opfyldte reklamefilmen efter vores opfattelse ikke markedsføringsloven, og derfor har vi valgt at politianmelde D:E:R, siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen.

- Det er vigtigt, at forbrugerne let og hurtigt kan få øje på kreditoplysningerne, når de ser en reklamefilm. I denne reklame fjernede de skiftende budskaber fokus fra kreditoplysningerne, der stod med gråt nederst på siden, tilføjer hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094