Dagligvarehandlen afprøver nye betalingsmåder
Det seneste års tid har detailhandlen fået teknisk mulighed for at tilbyde sine kunder nye måder at betale for deres varer på.
Det mest populære alternativ har ind til videre været Danske Banks løsning MobilePay, der foregår via en smartphone, skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.
Dansk Supermarked, der står bag Bilka, Føtex og Netto, har været i front og tilbyder kunder i alle kæder at benytte kontaktløse kort, ligesom alle Bilka-varehuse, mere end halvdelen af Føtex-kædens varehuse og snart også Netto tilby-der kunderne at benytte MobilePay.
I Rema 1000 kan kunderne ligeledes bruge deres telefon til betaling, men Coop, Lidl og Aldi alle tilbyder muligheden for at bruge de kontaktløse kort, der lige nu er på vej ud til kunderne.
Dagrofa tester i øjeblikket MobilePay i to Meny-butikker og vil efter testen afgøre, hvilken betalingsmulighed koncernen vil satse på i Min Købmand, Kiwi, Spar og Meny.