Bag prisen står Landbrug & Fødevarer med Plan Danmark, DLG Food og Dansk Gartneri som partnere.
Prisen uddeles i to kategorier: Discount og hyper/supermarked.
I den første kategori skal Fakta, Frederiksborgvej i København NV, Lidl, Odense og Kiwi, Birkerød kæmpe om den endelig pris.
I den anden er det Bilka, Hundige, Kvickly, Silkeborg og Meny, Hellerup.
De kommende uger skal juryen på uanmeldt besøg hos de seks nominerede i de to kategorier for at se, hvordan de nominerede frugt- og grøntafdelinger ser ud og fungerer i virkeligheden.
Vinderne i de to kategorier bliver offentliggjort på Fødevaredagen den 28. oktober i København.