Ny elektronik udfordrer
For ti år siden skulle man ikke overføre andet end telefonbogen, når man skiftede telefon.
I dag ser det dog anderledes ud, da dokumenter, billeder, musik og kontakter lagres i telefonens interne hukommelse.
Det skriver Ekstra Posten.
En undersøgelse, udført af Yougov for Elgiganten, viser, at hele 44 pct. af danskere nu har svært ved at overføre indhold i forbindelse med mobilskift.
Hos Elgiganten mærker man den udvikling, da flere kunder henvender sig for at få hjælp til overførslen, og det er derfor muligt at tegne en supportaftale, hvor man blandt andet kan få hjælp til backup og dataoverførsel, siger Michael West, salgschef i Elgiganten.