53-årig mand sigtet for forsøg på røveri
En 53-årig mand fra Nykøbing er sigtet for forsøg på røveri mod F24 tankstationen på Fruevej.
Ifølge Thisted Politi forsøgte manden ubevæbnet at røve butikken uden held, hvorefter han gik op i en lejlighed på Højbro og forsøgte at stjæle en kasse øl.
Manden er en gammel kending af både politiet og personalet på tankstationen. Manden blev anholdt og tilbragte natten i detentionen i Holstebro.