Købmand har kronede dage under festival
Købmanden i Vor Frue oplever en regulær tilstrømning af kunder i denne uge.
Købmanden lukkede ellers sidste år, men for fem måneder siden overtog Hamid Noori butikken.
- Ugen her betyder meget for købmanden, det er helt sikkert, siger han.
Han påpeger dog, at hvor det tidligere var muligt for butikken at tjene nok i festivalugen for resten af året, er dette ikke længere tilfældet. Det skyldes, at der er kommet supermarkeder inde på selve festivalpladsen.