Regeringen vil give kommunerne mere magt over planloven
Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbner i regeringsgrundlaget op for at ændre planloven.
Det gælder bl.a. i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø.
Den nye regering vil også rydde op i virvaret af punktafgifter og lette erhvervslivets administrative byrder med op mod tre mia. kr. frem mod 2020.
Derudover vil regeringen fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten og til at skabe mere vækst og beskæftigelse.