Rema 1000-planer i høring
Plan & Miljøudvalget har planer om at placere en ny Rema 1000 ved rundkørslen Tarp Byvej ved Esbjerg.
Den nye Rema 1000 vil komme til at ligge kun få 100 meter fra Dagli’Brugsen i Tarp.
Ifølge Coop vil dette være dårligt for konkurrencen i lokalområdet.
I værste tilfælde mener Coop, at medicinudleveringen fra apoteket vil lukke i butikken.
Formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker (S) siger, at operatørerne må tage stilling til, om der er plads til en eller flere dagligvarebutikker i området.
Lokalplanforslaget skal i høring i otte uger, hvorefter politikerne skal vurdere eventuelle indsigelser.