23948sdkhjf

Ledernes arbejde i sommerferien giver familiære udfordringer

Halvdelen af alle ledere udfører arbejdsopgaver i ferien.
En ny undersøgelse udført af analyseinstituttet YouGov i samarbejde med Lederne viser, at halvdelen af lederne fra de danske virksomheder ikke holder helt fri fra jobbet under sommerferien.

Det skriver Lederne i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser samtidig, at arbejdet i ferien for mange ledere giver udfordringer med familien i forhold til at få slappet ordentligt af.

Ifølge undersøgelsen, der er baseret på svar fra 2.909 ledere, løser 50 procent af lederne arbejdsopgaver i sommerferien.

Og blandt topledere er andelen, som ikke kan holde øjne og fingre fra indbakken, helt oppe på 80 procent.

Besvarer mails og sms'er

Undersøgelsen viser, at lederne er meget delte – både i forhold til, om de arbejder eller holder fri i sommerferien, men også i forhold til, om arbejdet tager overhånd.

Det er især e-mails, der bliver besvaret. Blandt de ledere, der løser arbejdsopgaver i sommerferien, besvarer 61 procent dagligt eller to-tre gange ugentligt mails, 47 procent besvarer sms´er, og 27 procent taler i telefon med arbejdspladsen.

- For rigtig mange ledere er ledelse en livsstil, og det er en accepteret del af lederjobbet at svare på vigtige mails eller sms´er i sommerferien. Mange foretrækker derudover løbende at skimme, hvad der dukker op i indbakken, frem for, at der ligger hundredvis af ulæste mails efter ferien. Men det er også en del af lederjobbet at holde fri, koble af og lade batterierne op. Ledere skal huske, at de er rollemodeller for medarbejderne – og det gælder ikke kun i det daglige arbejde, men også den måde, hvorpå de balancerer arbejde i ferien, siger ledelsesrådgiver hos Lederne Helle Bruun Madsen.

Undersøgelsen afslører, at arbejdet i sommerferien for mange har negative konsekvenser: Halvdelen af de adspurgte erkender, at det dels skaber irritation i familien, dels at de ikke får slappet ordentligt af.
Blandt de ledere, der løser arbejdsopgaver i ferien, erklærer 75 procent, at det er en del af lederjobbet, og 62 procent understreger, at de ikke har noget imod at bruge tid på arbejde i sommerferien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125