Onlinebutikker er ikke klar til mobil
Kun halvdelen af de danske onlinebutikker er klar til Googles krav
PriceRunner har undersøgt de 200 største online butikker, for om de er mobilklar eller ej.
Og resultater er noget nedslående, mener PriceRunners direktør Martin Andersen.
- Det er overraskende, at kun 56 procent af butikkerne er mobilklar. Det betyder, at 44 procent af online-butikkerne fra og med i dag bliver sværere for forbrugerne at finde på nettet, når der googles, siger Martin Andersen.
Baggrunden for Googles ændring af deres søge algoritme er at et stort flertal af danske internetbrugere googler via deres mobiltelefon, og dermed skal de ifølge Google også have de bedste og mest velegnede søgeresultater.