B&O vokser - men med driftsunderskud
B&O opnåede et overskud efter skat på 17 millioner kroner i tredje kvartal af regnskabsåret 2014/2015.
Omsætningen voksede med 19 pct., og det er positivt, mener aktieanalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.
Han påpeger dog, at det er et problem for virksomheden, at den ikke har været i stand til at vokse med overskud.
Underskuddet på driften afspejler, at B&O stadigvæk har et fundamentalt problem, siger han.
B&O har for nylig fyret 125 medarbejdere, og det var en god beslutning, mener Søren Løntoft Hansen.