Ekspert: ABC Lavpris er blandt de dygtigste i dagligvarebranchen
Den midtjyske kæder har rundet milliarden i omsætning og tjener gode penge i de fleste butikker
Dertil kommer kædekontorets regnskab, der er lagt sammen med butikkens i Videbæk. Det regnskab viser et resultat efter skat på fire mio. kroner.
Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.
For 11 ud af 13 butikker er resultatet i dette regnskabsår bedre end året før, mens der er en meget lille tilbagegang i to butikker.
- Der er ingen tvivl om, at ABC Lavpris har en virkelig god forretning, og at ledelsen er blandt branchens bedste til at tjene penge, siger ekspert i dagligvarebranchen, Henrik Libak, der har været direktør i Dansk Supermarked i mange år, men nu driver en selvstændig rådgivningsvirksomhed i Libak Retail, til avisen.
ABC Lavpris offentliggør ikke sin omsætning i regnskaberne, men direktør for ABC Lavpris, Ejvind Okholm, fortæller, at kæden vækster 3-4 pct. på omsætning om året, og at den nu har rundet milliarden.
- Vi er på vej mod 1,1 mia. kroner, men avancen er presset, og vores indtjening er status quo, siger Ejvind Okholm.
Den korte kæde er etableret af fætrene Esper og Henning Tobiasen, der åbnede deres første butik, ABC Super, i 1981 i Videbæk. I dag består kæden af 12 butikker i det midtjyske og én på Fyn, og Esper Tobiasen har generationsskiftet med sine børn, Lea Nielsen, Torben Tobiasen og Pia Byskov.
Henrik Libak giver ABCs resultater fine karakterer.
- Butikkernes dækningsbidrag er meget højt sammenlignet med resten af branchen, siger Henrik Libak.
- Kæden har god omkostningsstyring, og de vælger nogle placeringer, hvor de ikke skal betale for meget i husleje, og hvor de ved, at de kan tjene penge. De også rigtig dygtige til at købe ind. De køber blandt andet en del spotva-rer/partier hjem til gode penge, som de så kan sælge billigt, forklarer han kædens succes.
- Dertil kommer, at kæden har ry for at skabe en god korpsånd og et godt arbejdsmiljø. Det betyder formentlig, at medarbejderne har færre sygedage, og at de er villige til at give den en ekstra skalle, siger Libak.