Det siger Søren Kreilgaard, Irmas distriktschef i Nordsjælland, til Ugebladet Weekend.
Han kan endnu ikke sige præcis, hvornår butikken vil åbne.
Planen var, at butikken skulle have åbnet den 1. december 2014, men de planer blev udsat, fordi SuperBest-købmanden på Rungsted Bytorv klagede over en inddragelse af et sikringsrum i det samlede butiksareal.
Klagen betød, at Hørsholm Kommune måtte ophæve Irmas byggetilladelse.
En ny klage fra SuperBest har nu igen udskudt åbningsplanerne.
Nu anklager SuperBest den kommende Irma for at puste medarbejderantallet op, så butikken kan få et større lagerlokale, uden at det skal tælles som en del af det samlede butiksareal.