Grænsehandel øger forbrug af søde sager
En ny undersøgelse viser, at grænsehandlende køber mere sprut, øl, slik og sodavand, end de ville have gjort i en dansk butik.
Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.
To tredjedele af de grænsehandlende fortæller, at de køber mere slik og chokolade, og næsten lige så mange købe flere sodavand.
Når det kommer til alkohol, siger 45 procent, at de køber flere øl, 38 pct. køber mere spiritus og vin, og 56 pct. køber flere cidere.
Undersøgelsen er foretaget i anledning af, at VOSD i fredags afholdt holder en konference om grænsehandel og afgifter på Christiansborg.
- Vi er mange, der ønsker mindre grænsehandel – og derfor lavere afgifter på blandt andet vin- og alkohol. Det handler jo om fremtiden for butikkerne tæt på vores grænser – og om penge i statskassen. Men rigtig tit bliver vi – fejlagtigt – mødt af argumentet om, at lavere af-gifter på spiritus fører til et højere forbrug. Det argument holder ikke, siger Michael Holm, der er formand for VSOD, i en pressemeddelelse op til konferencen.