Landmad vil være landsdækkende
Fødevarebutik med lokale varer vil være en landsdækkende kæde med hver sin webshop.
Initiativtager Louise Dolmer måtte dog konstatere, at en gårdbutik er en turistattraktion, der ikke kan løbe rundt hele året.
- Der er ingen tvivl om, at mange forbrugere gerne vil købe fødevarer fra lokale producenter, men en gårdbutik er en turistattraktion, som man hovedsageligt besøger om sommeren og omkring jul, siger hun.
Nu har butikken i Grenå med cirka 1100 varenumre haft succes i halvandet år, og Louise Dolmer har lige nu de første kommende franchisetagere til samtale med henblik på at åbne flere butikker - ikke mindst de store byer er attraktive for kæden.
Butikkerne skal have varieret størrelse, og nogle skal ligesom butikken i Grenå have en café. Alle butikker skal have sin egen webshop.