Rema 1000 skal til Snoldelev
Plan- og Teknikudvalget i Roskilde har besluttet, at den lille landsby Snoldelev med 650 indbyggere godt kan få en lokal Rema 1000.
Embedsmændene havde anbefalet udvalget at sige nej, da de var bange for, at en ny butik i Snoldelev ville trække kunder fra centerområdet i Gadstrup.
Ifølge Torben Jørgensen handler beboerne i Snoldelev slet ikke i Gadstrup, men i Solrød og Havdrup, og derfor har man sagt ja til den nye Rema 1000.
Butikken vil åbne omkring sommeren 2016, siger direktør for Rema 1000s ejendomme Jan Poulsen.