Fra billigt til bekvemt på Østerbro
Dansk Supermarked åbner convenience-butik
Torsdag åbner Dansk Supermarkeds Føtex Food således sin første convenience-butik, der ligger på Østerbro. Konceptet er tilpasset storbyens forbrugere og tilbyder blandet andet færdigretter fra Løgismose, friske sandwicher og frugt og grønt.
- Vi tror rigtig meget på, at vi med et nyt nedskaleret Føtex Food-koncept kan ramme indkøbsvanerne i storbyerne med en nem og bekvem butik, der samtidig tilbyder kunderne rigtig høj kvalitet til stærke priser, siger administrerende direktør i Dansk Supermarked Per Bank.