23948sdkhjf

Ærø-webshop måske på kant med reglerne

Den Gamle Købmandsgård i Ærøskøbing bryder måske markedsføringsreglerne
Det er ikke helt klart, hvem omsætningen går til, når man handler via Den Gamle Købmandsgårds webshop. Det skriver Fyns Amts Avis, der har rådført sig med to eksperter.

Købmandsgården er en ”non profit virksomhed”, men salget af en nogle varer går ifølge avisens oplysninger gennem et selskab, der er ejet Louise Badino, Jytte Weiss Brinks og Rikke Pelle – alle bestyrelsesmedlemmer.

Når man køber et produkt, får man at vide, at man støtter købmandsgården og "et unikt og autentisk øsamfund", og den besked kan være i strid med markedsføringsloven.

- Det lyder umiddelbart som om, at man støtter noget velgørenhed og drift af en købmandsgård. Hvis de giver indtryk af, at hele beløbet går ubeskåret til købmandsgården, og det er private, der stikker pengene i lommen, er det helt klart et problem, siger Jan Trzaskowski, lektor på juridisk institut på CBS, til avisen.

Louise Badino, bestyrelsesformand i Købmandsgården, forklarer over for avisen, at selskabet er oprettet for at kunne få råd til webshoppen. Hun afviser, at selskabet tjener på ordningen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079