23948sdkhjf

Bauhaus udlejer nu også gratis trailere

Varehuset har indgået aftale med Thule Rental
Bauhaus har netop indgået en aftale med Thule Rental om at udskifte og opdatere hele trailerparken, så kunderne får fire forskellige typer trailere at vælge i mellem i alle kædens varehuse.

- Alle vores trailere er specialbyggede og ekstraforstærkede til udlejningsformål. Det giver garanti for en solid og sikker hjemtransport. En del af serviceaftalen med Bauhaus inkluderer desuden et serviceeftersyn af samtlige trailere hver måned, så kunderne kan regne med at få en køreklar trailer i topform, siger salgskonsulent Jan Hansen fra Thule Rental i en pressemeddelelse.

Bauhaus stiller ikke krav om, at kunden skal købe varer for at få lov at låne trailer i Bauhaus.

- Vi vil rigtig gerne tilbyde vores kunder en ekstra service. Både dem, der handler hos os og skal have transporteret deres varer hjem, og dem, der måske bare har et behov for at få flyttet noget fra A til B. Derfor har vi indgået et samarbejde med Thule Rental, som er førende på udlejningstrailere, siger Mads Jørgensen, der er administrerende direktør i Bauhaus Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094