Uddeler-skifte i Kragelund
Lokalbrugsen i Kragelund får ny brugsuddeler efter syv år med Lars Jeppesen.
Fremover skal Lars Jeppesen være uddeler i lokalbrugsen i Stjær.
I lørdags kunne borgerne i Kragelund desuden hilse på den nye brugsuddeler i 41-årige Kristian Aistrup Holt. Han vil træde til i den nye stilling den 1. januar. Han har tidligere været brugsuddeler i Tilst ved Århus.
Han siger, at han glæder sig til at komme tilbage til det lokale.
Finn Nielsen, der er formand for butiksbestyrelsen, holdt afskedstale for Lars Jeppesen.