SuperBest i indre splid knækkede på midten
Efter 17 år forsvinder SuperBest fra det danske dagligvaremarked og skifter navn til Meny.
Flemming Birch, partner i konsulenthuset Birch & Birch, forklarer, at SuperBest prismæssigt forsøgte at placere sig lige i midten, og det er et marked, der stort set ikke findes herhjemme længere. I stedet vælger forbrugerne i stigende grad discountbutikkerne, siger Flemming Birch.
Detailhandelsekspert Bruno Christensen mener, at SuperBest var i splid med sig selv i mange år, idet nogle butiksejere ønskede at appellere til købestærke forbrugere, mens andre ønskede at satse bredt.