23948sdkhjf

Nørreport omdannet om til virtuel modebutik

Miinto.dk har åbnet en virtuel modebutik på Danmarks travleste togstation.
Omtrent en halv million mennesker passerer igennem Nørreport station hver uge året rundt. Netop i disse uger og dage mødes alle passagerer af en ny oplevelse. Miinto.dk, som er blandt Skandinaviens største online modeforretninger, har forvandlet alle stationens flader til store modegallerier med mode fra de mest populære mærker med mulighed for at handle direkte fra mobilen via strategisk placerede QR-koder.

- Vi bruger meget vores kunders tilbagemeldinger til at forbedre måden hvorpå vi møder og taler til vores kunder, og det er tydeligt, at kunderne i stigende grad forventer, at vi skal møde dem, hvor de er. Derfor har vi valgt at skabe et inspirerende omni channel univers, som teknologisk tillader vores kunder at handle nemt og på farten, udtaler administrerende direktør i miinto.dk, Konrad Kierklo.

Det er ifølge Miinto, første gang Danmark præsenteres for en digital modebutik på en fysisk platform i den størrelsesorden, og det synes at have skabt effekt. Den direkte trafik til miinto.dk er allerede få dage efter butikkens lancering på Nørreport vokset med 110 procent i forhold til samme periode sidste år. Desuden er omsætningen vokset markant:

- Vi er glade for, at kunderne tager godt imod det. Det er jo relativt nyt for os som primært er digital funderet, men det slår fast for os, at omnichannel-tankegangen sammenholdt med above the line kommunikation er og bliver vigtigere og vigtigere. Vi har derfor også noget godt i ærmet i 2015, siger Konrad Kierklo med et smil på læben.

Den digitale modebutik på Nørreport havde sidste åbningsdag søndag den 16. november 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078