23948sdkhjf

Flügger kører ny formand i stilling

Den 13. december finder Flügger-koncernen afløseren for Stine Bosse.
Når Flügger den 13. december afholder ekstraordinær generalforsamling, er det med valg af nyt bestyrelsesmedlem og ny bestyrelsesformand på dagsordenen.

Til begge foreslår Flüggers bestyrelse 60-årige Carl Trock, der senest har været Group CEO i Egebjerg International.

Han har mange års erfaring fra ledende poster i erhverslivet, herunder som Group President i Plus Pack A/S, CEO og medejer i ME-FA A/S og adm. direktør i Lauritz Knudsen A/S. Han har også været formand for DI Byggematerialer og medlem af hovedbestyrelsen for Veltek.

For nuværende er Carl Trock bestyrelsesmedlem i svenske Combiplate AB og bestyrelsesformand i Bakkehave Aps., hvor han desuden er medejer.

Næstformand Sune D. Schnack blev konstitueret som bestyrelsesformand, da Stine Bosse besluttede at fratræde efter tre år på posten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079