23948sdkhjf

Overblik: Her bygges landets største shoppingcentre

Danmark beriges i løbet af de kommende år med cirka 450.000 nye kvadratmeter shoppingcentre. Se listen over de planlagte centerbyggerier her.
Shoppeglade danskere kan se frem til endnu mere handelsplads i de kommende år, hvor omkring 450.000 kvadratmeter shoppingcentre er i støbeskeen som nyopførsler eller udvidelser. Det viser en dugfrisk opgørelse fra Institut for Center-Planlægning (ICP).

Målt på størrelse toppes listen af Hillerød Storcenter, som i første omgang opføres med et areal på 57.000 kvadratmeter. Ifølge M. Goldschmidt-koncernen, der fungerer som developer på projektet, vil det være muligt at udvide centret til 93.000 kvadratmeter, hvilket vil gøre shoppingcentret til landets største af sin slags.

Længere mod syd er der også store planer for byggeriet på den gamle DISA-grund i Herlev, hvor 25 butikker står klar til at rykke ind på et 44.000 kvadratmeter stort butikscenter, som forventeligt står dørene op i oktober næste år.

Store centre trækker læsset
Det er dog ikke kun på Sjælland, at shoppingcentrene skyder frem de kommende år. På Fyn er der byggeplaner i blandt andet Odense og Svendborg, mens det i Jylland især er det øst- og midtjyske område, der kan se frem til flere kvadratmeter med indkøbsmuligheder.

Ifølge en analyse fra ICP findes der i dag 113 større shoppingcentre, som sidder ret stabilt på en markedsandel på 24 procent. De store shoppingcentre på mindst 40.000 kvadratmeter udgør bare 7 procent af massen, men tegner sig til gengæld for 22 procent af shoppingcentrenes samlede omsætning.

Listen over planlagte shoppingcenter-projekter ser ud som følger:

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094