23948sdkhjf

SkatePro er vækstvinder i Midtjylland

SkatePro ApS er årets regionsvinder ved EY Entrepreneur Of The Year. SkatePro er på få år vokset til at være Skandinaviens største indenfor sit nichemarked og udfordrer nu på flere markeder i EU.
EY kårede den 5. november 2014 Skandinaviens største skate shop SkatePro som den bedste vækstskaber i region Midtjylland ved EY Entrepreneur Of The Year. SkatePro sælger blandt andet løbehjul, rulleskøjter og boards.

- Selskabets ejere og medarbejdere udnytter en stor knowhow, når det gælder produkter og markeder. En god forståelse for kundebehov er en af forklaringerne på, at det går virksomheden rigtig godt. Derudover er det tydeligt, at parametrene service, kvalitet, pris, produkter, markedsføring og distribution har været indstillet til vækst og fortsat åbner nye muligheder for virksomheden. Der er fart og tempo over udviklingen, men virksomheden holder balancen og holder fast i væksten, siger Carsten Collin, partner og direktør i EY Entrepreneur Of The Year.

Med sejren er Skatepro klar til landskåringen, som finder sted i Bella Center den 27. november. Her bliver det afgjort, hvilken af de seks regionsvindere, der skal repræsentere Danmark ved EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco til næste år.

Om SkatePro ApS
SkatePro blev startet i 1996 og er i dag vokset til at være Skandinaviens største skate shop. Virksomheden ønsker at være troværdige, professionelle og kundeorienterede og anbefaler ikke noget, de ikke selv kan stå inde for.

Udover at være en online skate shop, har SkatePro også en skate butik i Søften (ved Århus). Her kan kunder også hente de varer, de har købt online, prøve og købe lagervarer som i en almindelig skate butik eller få en snak om udstyr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078