Lasse flytter hele butikken
Lasse Jakobsen, som er indehaver af Sportigan på Bredgade i Brædstrup, er i gang med at flytte hele butikken fra nummer 4 til nummer 12.
Samtidig er Lasse Jakobsens kone, Anja Blidstrup, sat til at skulle føde en af de nærmeste dage, hvilket giver ekstra travlhed. Den revisor-uddannede Anja Blidstrup vil dog alligevel være til stede i butikken, hvor hun hjælper med at holde overblik.
Den nye butik i nummer 12 er større, har bedre lagerplads, og en baggård, som kan bruges til forskellige aktiviteter.
Lasse Jakobsen fortæller, at han endnu ikke ved, hvad der skal ske med lokalerne i nummer 4.