23948sdkhjf

Normann Copenhagen en af Europas 12 skatte

New York Times har i den seneste Travel-udgave udpeget 12 must-sees i Europa. Som designvirksomhed og eneste danske must-see har avisen peget på Normann Copenhagen.
I New York Times Travel-udgave har avisen udpeget 12 europæiske skatte, 12 steder man bare må se og opleve i Europa - og stederne dækker alt lige fra street art i Berlin, chokolade i Bruxelles, silke i Firenze til design i København.

Nærmere bestemt Norman Copenhagen i København. Eneste danske must-see og eneste must-see omhandlende design.

- Vi er stolte og glade, skriver Normann Copenhagen i en mail om den fornemme placering blandt chokolader og street art.

Det er journalisten Seth Sherwood, der har peget på Normann Copenhagen og i hans begrundelse lyder det:

- Venlig, legesyg og farverig. Det er sådan Poul Madsen, stifter af Normann Copenhagen beskriver de dekorative objekter, møbler og lamper, der har fundet vej til hylderne i hans virksomhed og som har tiltrukket entusiastiske kunder fra både dansk reality-tv og restauranten på Museum of Moderne Art i New York. Og alle der går en tur i virksomhedens showroom i København vil være enige.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.246