Irma dropper salg af skyllemiddel
Butikskæden Irma dropper nu al salg af skyllemiddel i butikkerne. Begrundelsen er at det er miljøskadeligt. Coop lader dog skyllemidlet stå i de øvrige Coop-butikker.
- Vi ved, at vores kunder er mere bevidste om miljøet end gennemsnittet, og de forventer, at vi viser ansvarlighed, hvad vi historisk også har gjort i andre tilfælde," siger miljøchef hos Irma, Signe Frese i en pressemeddelelse ifølge Børsen.
Irma oplyser desuden, at kundernes efterspørgsel efter skyllemiddel de seneste år har været stærkt faldende.
Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, er glad for, at butikskæden dropper skyllemidlet.