Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til detailbranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Simon og Betina Stampe har solgt interiørvirksomheden Bloomingville til amerikanske Regent Holding, hvor de samtidig indtræder i ejerkredsen.
Simon Stampe fortsætter som adm. direktør og får plads i koncernledelsen, mens Betina Stampe bliver kreativ direktør.
Dansk Supermarked
Dansk Supermarkeds topjurist og direktør, Henrik Kirketerp, forlader sin stilling kort tid efter sit 25-års jubilæum for at skifte til den evige ærkerival, Coop Danmark. Kilde: Børsen
Katrine & Alfreds Tomater
Søren Klarskov Vilby træder ud af bestyrelsen for Katrine & Alfreds Tomater
Katrine & Alfreds Tomater er en fynsk tomatproducent.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Niels C. Beier tiltræder som vicedirektør i november 2014. Han får ansvaret for lovforberedende arbejde, policy, forbrugerklager, offentlig konkurrence, kommunikation, Forsyningssekretariatet og Stormrådets sekretariat.
I en årrække har Niels C. Beier arbejdet i Nationalbanken med makroøkonomiske og finansielle forhold samt administrative ledelsesopgaver. Han har i perioden 2012-2014 været chef for Produktivitetskommissionens sekretariat. Kommission havde til opgave at komme med konkrete ideer til, hvordan produktiviteten i Danmark styrkes. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Pandora
Smykkekoncernen har valgt Peder Tuborgh til ny bestyrelsesformand. Kilde: Pandora