23948sdkhjf

Rice åbner kombineret butik og café

Interiørfirmaet Rice åbner op for en verden af nye oplevelser i form af et 'Riceteria' i hjertet af Odense den 2. oktober.
Et Riceteria er en kombineret café og butik, hvor kunderne har mulighed for at shoppe Rice produkter samtidig med, at der tilbydes sandwich, salater, supper, the, kaffe og meget andet. Riceteria åbner i Mageløs 1, Odense.

”Everyday Magic” er en grundsten hos Rice, det er de øjeblikke i hverdagen, der får dig til at stoppe op og kigge efter... det kan være en lækker farve, et smukt print, eller smagen der bringer smilet frem på læben.

Det er bl.a. disse ting, Riceteria har at byde på.

Stemning som i et privat hjem
Stemningen i Riceteria bliver som at være på besøg i et privat hjem. Et hjem med fokus på farver, nærvær og hygge. Riceteria skal give inspiration til boligindretning og sammensætning af produkter.

Rice vil opmuntre folk til at gøre noget anderledes – give dem modet til at turde lege med farver.

Riceteria er et nyt forretningstiltag og en drøm, der endelig er gået i opfyldelse for ejerne, Charlotte Hedeman Guéniau og Philippe Guéniau. Charlottes store interesse for mad, som tidligere er set i form af kogebøger, kommer nu til udtryk i menukortet hos Riceteria.

- Det er en stor drøm, der er gået i opfyldelse. Sund og hjemmelavet mad serveret med kærlighed i farverige omgivelser – skøn musik og et opmærksomt personale. Det er stedet, hvor du kan købe gaver til dig selv og alle dem, du holder af samtidig med en kop kaffe eller en frokost to-go. Du kan også bare tage et hvil i en pink lænestol i velour, mens du nyder kaffen og en lille kage til, udtaler grundlæggeren og den kreative direktør, Charlotte Hedeman Guéniau.

Rices hjemby blev valgt som stedet for det første Riceteria, der fungerer som et slags ”test- laboratorium”. Her er der mulighed for at teste og justere konceptet, inden det kan sælges både nationalt og internationalt.

Rice har gennem de sidste mange år oplevet en stigende efterspørgsel på etablering af Rice-butikker fra interesserede investorer, som alle ønsker at præsentere Rice i et samlet univers.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157