Netto udvider butikken i Beder
Netto på Beder Landevej 67 i Beder genåbner efter en større udvidelse og gennemgribende renovering.
Det er butikschef Mathias Kastrup Nielsen på 30 år, der står i spidsen for butikken, når den åbner.
Mathias begyndte sin Netto-karriere som kasseassistent i 2005 og har siden arbejdet sig op og fungeret som både salgsleder, souschef og som nu butikschef. Mathias har tidligere været i Netto i Harlev og Veri Center i Århus og var i 2008 med til at åbne Netto på Finderupvej i Århus. Det er således en erfaren butikschef, der står i spidsen for genåbningen, hvilket Mathias glæder sig meget til.
Mathias ser frem til den ekstra plads, der nu kommer i butikken, og er sikker på, det bliver et kæmpe hit hos alle kunderne.
- Personalet vil være de samme kendte ansigter som i den ”gamle” Netto Beder, så der kommer fortsat til at være samme gode og hyggelige stemning, som kunderne kender fra tidligere, afslutter han.
Netto åbner fredag den 3. oktober.