Plantorama vil vokse med 10 nye havecentre
Plantoramas adm. direktør Peter Vang Christensen fortæller, at deres bygning på Stiftsvej i Vejle Nord er blevet solgt til A. Kirk Ejendomme.
- Salget af bygningerne er første trin i en ny strategi, hvor Plantorama ikke længere selv vil eje alle de bygninger, hvor der drives havecentre, forklarer Christensen.
Det skal give kæden mulighed for at ekspandere til flere større byområder. Det er planen at udvide Plantorama med yderligere 10 havecentre inden 2025. I første halvår af 2014 fik Plantorama et nettoresultat på 31,4 millioner.