Lædervarebutik får nye ejere efter fire generationer
Lædervareforretningen Mira i Adelgade i Skive skifter ejer, da nuværende indehaver Flemming Sørensen har valgt at overdrage butikken til Helm-kæden, der ejer ti andre butikker, bl.a. i Viborg og Holstebro.
Flemming Sørensen er fjerde generation i en familie af lædervareforhandlere, men beslutningen om at afgive et familieforetagende har ikke været svær.
Han fortæller, at hvis Mira skulle forsætte som en enkeltmandsvirksomhed ville det kræve, at der blev åbnet en webshop.
Ved at blive en del af Helm bliver Mira del af en kæde, som allerede har en webshop.