23948sdkhjf

Påbud om tilbagekaldelse af røgalarm

Energistyrelsen har fået foretaget en risikovurdering af de syv røgalarmer på det danske marked, som ikke lever op til produktstandarden. Der er konstateret to røgalarmer, som vurderes at udgøre en væsentlig risiko for personfare. Energistyrelsen har varslet eller udstedt påbud om tilbagekaldelse af røgalarmerne.
I samarbejde med svenske og norske myndigheder har Energistyrelsen testet 23 røgalarmer i forhold til, om de lever op til produktstandarden EN 14604:2005/AC:2008. Resultatet er, at syv røgalarmer på det danske marked ikke overholder standarden og dermed er ulovlig. Energistyrelsen har udstedt påbud om, at al markedsføring og salg af de ulovlige produkter skal stoppes.

Læs også: Røgalarmer dumper i stor stil

Risikovurdering af personsikkerhed
Energistyrelsen har bedt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut om at foretage en risikovurdering af personsikkerheden for de syv røgalarmer på det danske marked, som ikke levede op til produktstandarden EN 14604:2005/AC:2008.

Risikovurderingen foreligger nu og viser, at to røgalarmer på det danske marked udgør en væsentlig risiko for personfare, idet den ene reagerer markant for sent på røg, og den anden har en markant for lav lydstyrke ved varsling af brand.

De pågældende røgalarmer har følgende modelbetegnelser:
  • No Flame 83198
  • Snapalarm SA 0109
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094