23948sdkhjf

Nu åbner Kop & Kande i Struer

Torsdag morgen slår Kop & Kande dørene op på Vestergade 7 i Struer.
Kim Kappel står klar til at byde kunderne velkommen torsdag morgen. Det skriver Ugeavisen Struer.

Ideen til den nye butik, kom efter at iværksætteren Kim Kappel solgte nogle få living-artikler i guldsmedeforretningen, som ligger lige i nærheden af den nye Kop & Kande. Salget gik godt, og han så en mulighed for, at udvide sortimentet i en ny butik.

Lokalerne i Vestergade var til leje og han fik hurtigt lavet en aftale med Kop & Kande om at åbne den nye forretning.

- Jeg håber, at vi med denne forretning kan give kunderne i Struer og omegn en rigtig god oplevelse. For mig er de en stor fordel, at Kop & Kande-kæden består af selvstændige forretningsdrivende, der selv bestemmer, hvad der skal være på hylderne. Det betyder jo, at vi i vores butik kan afstemme vare-udvalget med de behov, der lige præcis er i Struer. Og har vi ikke de varer, der efterspørges, så kan vi hurtigt skaffe dem, for vi har aftaler med alle store leverandører i branchen, siger Kim Kappel.

Den daglige leder af Kop & Kande i Vestergade er Merethe Heimose, der er brancheuddannet. I de seneste otte år har hun arbejdet i en tilsvarende forretning i Struer.

Originalartikel: http://dinby.dk/ugeavisen-struer/kopkande-aabner-torsdag-morgen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083