Starbucks åbner på Fasanvej
Fredag den 29. August åbner den amerikanske kæde Starbucks sin første kaffebar i et Føtex-varehus, nemlig i Føtex på Nordre Fasanvej.
Det er Karin Gjessing Keller, der har arbejdet 20 år som dekoratør i Dansk Supermarked, der som butikschef vil stå i spidsen for den nye Starbucks.
Hun forventer selvfølgelig, at den vil summe af liv, da den er centralt placeret ved Teknisk Erhvervsskole Center TEC, CBS og Fasanvejs metrostation.