23948sdkhjf

Vinderen af Guldknappen 2014 blev....

Tirsdag eftermiddag klokken 15:30 tildelte Alt for damerne Guldknappen 2014 til en dansk designer. I år er det læserne, som har kunne stemme om hvem der skulle modtage den eftertragtede Guldknap.
Alt for damernes designpris Guldknappen går i år til Custommade.

Vinderen blev afsløret ved en prisoverrækkelse i Design Society i København i går eftermiddag, hvor både Custommade og de to øvrige nominerede brands, Designers’ Remix og Stella Nova, viste deres tøj frem ved et modeshow for publikum. Showet blev også streamet direkte på Alt for damernes website.

− I år er det læserne, der har bestemt, hvem der skal vinde den eftertragtede Guldknap. 16.000 har været inde at stemme på deres favorit, og derfor skal de selvfølgelig også have mulighed for at opleve showet og prisoverrækkelsen, siger ALT for damernes chefredaktør, Tina Nikolaisen.

Anne Rasmussen, chefdesigner hos Custommade, er stolt af det skulderklap, hun har fået af Alt for damernes læsere.

− Hvor er det fantastisk, at der er nogle, der anerkender det her værk og den rejse, Custommade har været på, og som jeg har været en del af de sidste otte år. Det er helt vildt fedt og en skøn anerkendelse at få, siger hun.

− Vi er utrolig stolte og beærede over at have vundet prisen. Det er en stor anerkendelse, og en respekt for det arbejde, vi sidder med til daglig – det er jeg virkelig stolt af. Nu har jeg stiftet virksomheden for 12 år siden, og har bygget det hele op fra bunden, og at stå her i dag med den anerkendelse fra læserne, som har stemt på os, betyder virkelig meget, sagde indehaver og kreativ direktør i Custommade Christian Dam til FashionForum efter prisoverrækkelsen.

Det er 30. gang Guldknappen bliver uddelt til en dansk designer, der har udmærket sig.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094