23948sdkhjf

Engrosgigant tænker grønt og sparer penge

Hos Danmarks største Cash & Carry grossist, Dagrofa S-Engros, går miljøhensyn og økonomi hånd i hånd.
F.eks. sparer kædens engrosbutik i Roskilde hvert år ca. 50.000 kr. ved at genanvende varme fra køle- og frostrummene og reducerer CO2-udledningen med op til 34 tons.

Dagrofa S-Engros høster økonomiske gevinster med sine miljøtiltag. Blandt andet har virksomheden succes med varmegenindvinding på køleanlæg. Altså det, at kædens butikker genbruger energi, de allerede har betalt for, til opvarmning. Senest har Dagrofa S-Engros’ butikker i Roskilde, Aabenraa, Aalborg og Skovlunde hver sparet godt 50.000 kr. på den årlige varmeregning alene ved at genanvende varmen, som de store køleanlæg generer.

- I vores butikker findes køle- og frostrum på helt op til 500 m2, der fungerer som store walk-in kølerum og frysere. Hvis du tager et almindeligt køleskab eller en fryser, er de jo rigtig varme på bagsiden, så prøv at forestille dig, hvor meget varme køle- og fryserum i denne størrelse afgiver, siger Peter Ryhmer, kædedirektør i Dagrofa S-Engros.

Overskudsvarmen fra køle- og frostrummene opsamles i tanke, der så genanvendes til at opvarme butikkerne via varmepumper.

- På den måde har vores butik i Roskilde helt undgået at skulle bruge deres fjernvarmeanlæg. Det har givet butikken en årlig besparelse på 50.000 kr., fortæller Peter Ryhmer.

Indtil videre har Dagrofa S-Engros implementeret varmegenindvinding i butikker i Aabenraa, Aalborg, Skovlunde og Roskilde. Netop nu er yderligere to butikker, i Slagelse og Viborg, i gang med at installere varmepumper. Hér forventer de to butikker hver især at hente en årlig besparelse på 40.000 kr. – alene på varmeregningen.

Sparer strøm og CO2
Det er ikke kun butikkernes varmeregninger, som reduceres væsentligt med varmegenindvinding. Initiativet betyder også, at butikkerne sparer penge på deres strømforbrug. Det skyldes, at overskudsvarmen bruges til at opvarme gulvene under frostrummene. Det giver en årlig strømbesparelse på ca. 35.000 kr. pr. butik. Butikkernes brug af varmegenindvinding reducerer desuden deres udledning af CO2 med 25.000-34.000 kg. CO2 pr. butik.

- Der er rigtig god økonomi i at genindvinde varme, og samtidig er det en vigtig del af vores CSR-politik, at vi tænker grønt, fortæller Peter Ryhmer. Han forventer, at Dagrofa S-Engros inden for et par år genanvender varme i alle butikker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066