23948sdkhjf

Trip Trap styrker eksportindsatsen

Den nordjyske møbel- og interiørproducent har indgået nye agentsamarbejder for at opnå bredere fodfæste i Norge, Tyskland, Østrig og Schweiz.
I mange år har Trip Trap solgt havemøbler i Norge, Tyskland, Østrig og Schweiz. Igennem nyetablerede agentsamarbejder med henholdsvis Tina Sand og Agentur Pedersen GbR øger virksomheden nu sit fokus på moderne og klassisk interiør til disse markeder og introducerer samtidig en kollektion af gaveartikler.

Gennem sit mangeårige virke som agent i Norge for blandt andre House Doctor og Nicolas Vahé har Tina Sand stor erfaring med design til de norske hjem. Tilsvarende ekspertise bringer Agentur Pedersen erfaring med sig fra blandt andre Ferm Living.

Trip Traps salgschef og partner, Camilla F. Vestertjele, har store forventninger til de nye samarbejder:

- Jeg har set frem til at realisere udvidelsen af vores tilstedeværelse på de fire markeder. Med henholdsvis Tina og Agentur Pedersen GbR ombord er jeg sikker på, at vi får en rigtig god start på et nyt kapitel i Trip Traps eksporteventyr.

Trip Trap har solgt møbler og interiør siden 1980’erne; de første mange år med Trip Trap som varemærket i hele verden, men siden 2005 med varemærket Skagerak på internationalt plan og Trip Trap i Danmark. I tråd med dette betyder de nye agentsamarbejder, at Tina Sand og Agentur Pedersen fremover står for kontakten mellem Trip Trap og henholdsvis de norske og de tyske, østrigske samt schweiziske forhandlere omkring varemærket Skagerak.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08